Halloween i Israel: Kostumer, lys og en sirene

I Tel Aviv kan Halloween planlægges som et lille eventyr gennem byen: et værksted med græskar, skyggeteater, en »uhyggelig hule«, en gyserfilm og til sidst en fest. En oversigt over arrangementerne i 2024 bød på aktiviteter for både børn og voksne. Ville man nå det hele, havde man først og fremmest brug for gode sko — og måske en taxa. Vampyrerne kunne blive hjemme.

Men det er et billede af én by og dens halloweenprogram, ikke af hele landet. I Tel Aviv står Halloween på programmet hos klubber, biografer og kulturcentre. Det gør hverken dagen til en israelsk national helligdag eller til en tradition, hvor man mindes de døde.

I Israel har kostumer også en anden dato

Hvis du møder børn klædt ud som prinsesser eller voksne i gennemtænkte kostumer i Israel, behøver det ikke være sidst i oktober. Om foråret fejres Purim, en jødisk fest med rødder i fortællingen om dronning Ester. Både børn og voksne klæder sig ud, og i mange byer afholdes optog. Israels Nationalbibliotek beskriver Purim som en glædesfest, hvor kostumer og parader spiller en central rolle.

Kostumeskabet bliver altså ikke låst i november. Det holder bare pause til foråret. Purim har sin egen fortælling, dato og betydning; det er hverken en israelsk udgave af Halloween eller en mindedag for de døde.

Minuttet, hvor selv trafikken standser

En anden aften, en anden lyd. Aftenen før Israels mindedag for faldne soldater og ofre for terrorangreb, på hebraisk Yom HaZikaron, lyder der klokken 20 en sirene i ét minut.

Bilister stopper, stiger ud og bliver stående. Arbejde, samtaler og middage afbrydes. For et øjeblik bliver byens sædvanlige larm til fælles stilhed. Næste dag klokken 11 lyder endnu en sirene, denne gang i to minutter. Over hele landet afholdes mindehøjtideligheder, blandt andet på kirkegårde og skoler.

Yom HaZikaron mindes dem, der faldt i Israels krige, og civile ofre for terrorangreb. Datoen følger den jødiske kalender og ligger umiddelbart før uafhængighedsdagen. Om aftenen afsluttes den statslige mindehøjtidelighed på Herzl-bjerget i Jerusalem, og fejringen af statens grundlæggelse begynder. Kalenderen skifter scene uden nogen lang overgang: først stilhed, så nationalfest.

Det er en offentlig, statsorganiseret erindring om bestemte grupper af mennesker. Det er ikke en almindelig mindedag for alle afdøde. Israel har også sin egen mindedag for Holocausts ofre. I 2024 besluttede regeringen desuden at indføre en årlig mindedag for angrebet den 7. oktober og den efterfølgende krig. Den erindring er stadig levende og smertefuld og hører ikke hjemme i en halloweenkulisse.

Én familie, ét lys, sin egen dato

Lad os nu skifte målestok: fra sirenen, som et helt land hører, til en families minde om ét menneske.

Yahrzeit er årsdagen for et dødsfald efter den jødiske kalender. Den falder ikke nødvendigvis på samme dato som i den borgerlige kalender, og det jødiske døgn begynder ved solnedgang. Derfor kan mindedagen begynde allerede aftenen før den dato, vi ellers ville forvente.

En udbredt skik er at tænde et mindelys, der brænder i omtrent 24 timer. Nogle efterladte går i synagogen og siger kaddish, en lovprisningsbøn til Gud, som fremsiges til minde om den afdøde. Nogle besøger graven, andre gør en god gerning eller fordyber sig i studier. Skikkene varierer fra familie til familie og mellem menigheder; det er ikke en tjekliste, som alle sørgende skal gennemføre.

Yahrzeit er heller ikke en israelsk national helligdag. Det er en jødisk familietradition, der også findes i jødiske samfund uden for Israel. Og eftersom Israel er religiøst og kulturelt mangfoldigt, beskriver den naturligvis ikke, hvordan alle landets indbyggere mindes deres døde.

Selv sorgen har sine gamle vittigheder

Det Jødiske Museum i Prag har i sin digitale samling bevaret en vittighed, der blev trykt allerede i 1935. Flere mænd skændes om, hvem der har fortrinsret ved bønnepulten: én markerer årsdagen for et dødsfald, en anden afslutningen på den første sørgemåned, og en tredjes far er netop død. Så kommer en fjerde og erklærer: »Jeg er selv et lig — jeg må bede!«

Det er sort humor, men ikke en hån mod de døde. Pointen rammer de levende og deres evindelige diskussioner om, hvem der kommer først. Selv alvorlige traditioner har menneskelige øjeblikke — og af og til nogen, der prøver at springe køen over.

Tre kalendere, der ikke smelter sammen

I Israel eksisterer halloweenfester i byernes kulturliv side om side med familiens dødsdag efter den jødiske kalender og en statslig mindedag for faldne soldater og ofre for terror. Ved første blik berører de alle død eller erindring. Men hver begivenhed besvarer et helt andet spørgsmål.

Halloween byder på en aften med kostumer, film og underholdning. Yahrzeit fører hvert år familien tilbage til mindet om et bestemt menneske. Yom HaZikaron skaber et øjebliks fælles stilhed for dem, den israelske stat mindes. Og Purim? Den åbner kostumeskabet igen om foråret — men med en helt anden fortælling.

Når vi lægger dem side om side, får vi ikke én israelsk »fest for de døde«. Vi får et kort: en fest i byen, familiens lys og en sirene, der et øjeblik standser hele gader.

Ofte stillede spørgsmål

Efterårsritualer & Halloween

Halloween, Allesjælesdag og fester for de døde i verden: stor guide til traditioner, der ikke er det samme

Halloween, Allesjælesdag, Día de Muertos, Undas, Fèt Gede og Guatemalas enorme drager: en guide til, hvad der sker rundt om i verden fra slutningen af oktober til begyndelsen af november — og hvorfor traditionerne ikke er det samme.

Keep reading

by Bead Culture 28. september 2026