Prinsesse Tisul – Den sibiriske legende, KGB og evig søvn

alias et eventyr, som selv KGB ikke ville finde på efter to vodkaer

Prinsesse Tisul: året er 1969, en sibirisk by og en marmorsarkofag med en pige nedsænket i væske. Siden da lever den her legende sit eget liv. Minearbejdere i Tisul hakkede kul, månen skulle efter sigende skinne så stærkt, at den lyste selv under jorden, og mellem støv og sved stødte de på noget, der ikke passede ind i deres verden. En sarkofag. Ikke hvilken som helst – marmor, spejlglat, som var den lavet af firmaet “Evig Søvn & Co.” med ambitionen om at imponere selv faraoer.

Da låget blev vippet af, gik luften ud af rummet. Indeni lå en kvinde. Ikke et forrådnet skelet, ikke en mumie i bind, men en skønhed så uvirkelig, at selv Marilyn Monroe ville trække gardinerne for og sige: “I dag optræder jeg ikke.” Ansigtet bar den ro, som kun gudindeskulpturer har, på fingeren en ring, der i dag på Etsy mindst ville koste en halv månedsløn, og rundt om hele kroppen en rosa-blå væske som en blanding af parfume, cocktail og eventyreliksir. Fra det øjeblik fik fundet et navn: Prinsesse Tisul.

Og netop her begynder fortællingen at knække. Hvad var det for en væske? Hvordan kunne ansigtet forblive friskt og huden glat i hundreder af millioner år, som beretningen påstår? Og hvorfor dukkede der mystisk op mænd i sort, før minearbejderne overhovedet nåede at tænde en ny cigaret? I det øjeblik blev fundet til en myte, der overlevede Sovjetunionen, havnede på russiske blogs og stadig pirrer fantasien hos alle, der tror, at et sted mellem kul og marmor kan der sove en prinsesse fra en anden tid. Prinsesse Tisul læser nærmest sig selv.

Glosse fra Madam Chaotika:

“Saturn i Skorpionen siger: eventyr. Men Jupiter griner og spørger, om vi ikke kan hælde den væske på en kande og prøve den på potteplanterne.”

Legenden hævder, at sarkofagen var 800 millioner år gammel. Ja, du hørte rigtigt – hundreder af millioner år før dinosaurerne gik omkring, for slet ikke at tale om prinsesser med ny manicure. Videnskaben ville nok tage sig til hovedet, men hvad var en myte uden små ulogiske detaljer, ikke? Jo mere absurd tallet er, desto mere fortælles der – og desto oftere bøjes navnet Prinsesse Tisul.

Og hvordan endte det hele? Ifølge historien dukkede mænd i sort op – nogle siger KGB, andre “militære onkler” med meget alvorlige miner. Sarkofagen blev hurtigt pakket ind og fløjet væk i helikopter, for et tog ville næppe nå finalen i det her fantasy-show. Så blev det lokale minefund til en fortælling, der i et halvt århundrede har cirkuleret på konspirationssider, blogs og ved bardiske anekdoter – og hver gang får den et nyt strejf af mystik. Prinsesse Tisul ændrer sig – men forsvinde vil hun ikke.

– Væsken blev hældt ud (lyder som universets dårligste idé), kroppen blev sort, så hældte man væsken tilbage – og ansigtet var igen smukt.

– Minearbejderen, der smagte på væsken, blev angiveligt vanvittig og frøs ihjel foran døren. (Jeg lyver ikke – det her er min favoritdel, for den rammer præcis den grad af absurditet, der råber på en illustration.)

Glosse fra Klotylda Puntíkatá:

“Hvis hun havde et polkaprikket tørklæde, vil jeg kende mønsteret. For en 800 millioner år gammel mode lyder det ret friskt.”

Du finder det ikke i “videnskabelige” kilder. Arkæologer ville sende dig direkte til sektionen “moderne myter” – et sted mellem krystalkranier og Facebook-fotos af kæmpe skeletter. Men russiske blogs og konspirationssider holder historien levende år efter år, for lad os indrømme det – fortællingen om en skønhed fra urtiden har saft.

Om så Prinsesse Tisul sov i 800 millioner år – eller bare en eftermiddag efter endt skifte – så lykkedes det hende at vække halvdelen af internettet.

Glosse fra Roxy Riot:

“800 mega år? Det er cirka den tid, jeg venter på en pakke fra posten.”

Og jeg, Lola Tralala, siger jer: jeg ved ikke, om Prinsesse Tisul var virkelig. Men i mit hoved sidder hun allerede ved et lille bord, nipper te af porcelæn, og i lommen stikker en seddel: “Tilbage til 1969 – gyldig uden udløb.” Og hvis hun fandtes, er jeg sikker på, hun ville elske smykker. Der mødes vi.

🗂️ Myte vs. virkelighed

💡 Note til BeadCulture-læsere:

Denne artikel er første del i den nye miniserie “Falske arkæologiske sensationer” – hvor vi i Lolas stil flækker berømte myter ad og giver dem et smykke-, subkulturelt og poetisk twist. Næste gang: Krystalkranier – Indiana Jones eller bare dyrt pynt på reolen?

📚 Kilder om Prinsesse Tisul

• The Enigmatic Tale of Princess Tisul: Myth or Reality? – blogindlæg, der opsummerer legenden, dens mærkværdigheder og dens folkloristiske kontekst.
• The Tisul Princess – Fact or Fiction (Academia.edu) – kort essay med et spekulativt blik på historien.
• Facebook-video: 800 million years old sarcophagus in Siberia – Tisul Princess – populær version af legenden i videoformat.
• Reddit: There is a so-called discovery of Princess Tisul – diskussionstråd, hvor myten og tvivlen omkring den vendes.

🔮 Den officielle arkæologi tier om Prinsesse Tisul. Men historien lever videre – i blogs, videoer, diskussioner og hos mennesker, der gerne lader sig rive med af et eventyr fra den tid, hvor selv kul havde sine legender.